Indekser for afgrøder og jord

GeoPard kan beregne Vegetation/ Fugt/ Klorofyl, Jordens lyshed og andre indeks

Hver jord- og vegetationindeks er beskrevet i GeoPard-applikationen

Liste over indeks baseret på satellitbilleder

Alt satellitbillede er korrigeret og optimeret til visning og analyse. Valg af forskellige billedvisninger giver dig bedre forståelse af din mark ved at genkende veludviklede områder og områder med unormale fremspiring. Disse visninger inkluderer:

1. RGB – Naturlig eller ægte farve (rød, grøn og blå).

2. NIR – (standard) en kombination af ikke-synligt (nær-infrarødt) og synligt (rød, grøn) spektrum. Det øger dataens fortolkelighed: vegetation vises i rødlige nuancer med kraftigt bevoksede områder i klar rød, og jord varierer fra mørke til lyse grønne eller grå nuancer.

3. EVI2 – Forstærket Vegetationsindeks (fra 0 til 2,4) er at foretrække frem for NDVI for marker med tæt vækstdække, hvor NDVI kan mætne. Denne visning kan bruges til at analysere afgrøder i alle vækststadier.

4. LAI – Leaf Area Index (bladarealindeks) (fra 0 til 5,86), en dimensionsløs størrelse der karakteriserer plantetakser. Fordelingen går fra bar jord til tæt løvtag. Den spænder fra bar grund (indeksværdi 0) til tæt løvtag (indeksværdi 3,5 og højere i vækstsæsonens top) og vises i farver fra rød til grøn.

5. NDVI – Normalized Difference Vegetation Index (fra 0 til 1) er en god indikator for afgrødens sundhed og repræsenterer fordelingen af grøn vegetation. Der er dog begrænsninger ved brug af denne visning i begyndelsen af vækstsæsonen (påvirket af jord) og i vegetationstoppunktet (mætning). Den vises fra rød til grøn på kortet.

6. GNDVI – Green Normalized Difference Vegetation Index (fra 0 til 1). Den er mere sensitiv over for forskelle i chlorophyll end NDVI og anbefales til afgrøder i tidlige til midt vækststadier. Fordelingen vises fra rød til grøn på kortet.

7. IPVI – Infrared Percentage Vegetation Index (fra 0 til 1). Dette indeks er funktionelt det samme som NDVI, men beregnes hurtigere.

8. GCI – Green Chlorophyll Index (fra 0 til 7). Dette indeks bruges til at vurdere bladets chlorophyllindhold og kan anvendes for en bred vifte af plantearter. Det hjælper med at måle plantesundhed, da chlorophyllindholdet falder i stressede planter. Fordelingen vises fra lysegrøn til mørkegrøn på kortet.

9. SAVI – Soil Adjusted Vegetation Index (fra 0 til 1,5) minimerer jordens lyshedsindflydelse. Mest nyttig i begyndelsen af sæsonen, når planterne står adskilt eller i rækker og jorden er tydeligt synlig, og frem til midt vækststadium, når planterne endnu ikke rører hinanden.

10. OSAVI – Optimized Soil Adjusted Vegetation Index (fra 0 til 1). Den er bedst i områder med forholdsvis sparsom vegetation og for afgrøder i tidlige til midt vækststadier. Den vises med en rød-til-grøn legende.

11. NDWI – Normalized Difference Water Index. Den bruges til at skelne vand fra tør land og til kortlægning af vandområder. Den vises i blå nuancer på kortet.

12. WDRVI – Wide Dynamic Range Vegetation Index (fra -0,6 til 0,4). Dette indeks bruges til en mere sofistikeret analyse af afgrødens fysiologiske og fenologiske egenskaber. Det bruger de samme bånd som NDVI, men anvender et udvidet dynamisk område.

13. SBI – Soil Brightness Index. Det er en indikator for jordens organiske stof, sandindhold og salinitetsområder og er vigtig til at studere ændringer i jordforhold over tid. Sandede jorde, med deres lysere farve og grovere tekstur, reflekterer mere lys og scorer derfor højere på Soil Brightness Index. Omvendt fremstår lerjord, som er rigere på organisk materiale og fugt, mørkere og scorer lavere.

14. NDMI – Normalized Difference Moisture Index. Normalized Difference Moisture Index bruges til at bestemme vegetationens vandindhold. Den er ideel til at finde vandstress i planter. Sundere vegetation har højere værdier. Lavere fugtindeksværdier antyder, at planter er under stress på grund af utilstrækkelig fugt. Fortolkning:

    • (-1; -0,8) Bar jord;

    • (-0,8; -0,2) Næsten intet eller meget lavt løvdække;

    • (-0,2; 0) Lavt løvdække med høj vandstress ELLER meget lavt løvdække med lav vandstress;

    • (0; 0,2) Gennemsnitligt løvdække med høj vandstress ELLER lavt løvdække med lav vandstress;

    • (0,2; 0,4) Højt løvdække med høj vandstress ELLER gennemsnitligt løvdække med lav vandstress;

    • (0,4; 1) Højt og meget højt løvdække uden vandstress.

15. MSI – Moisture Stress Index. Moisture Stress Index bruges til analyse af løvtagstress, produktivitetsforudsigelse og biofysisk modellering. Højere indeksværdier indikerer større vandstress i planten og mindre jordfugtighed og vandindhold. Værdierne for dette indeks spænder fra 0 til mere end 3, hvor det almindelige interval for grøn vegetation er 0,2 til 2.

16. CCCI – Canopy Chlorophyll Content Index. Canopy Chlorophyll Content Index (CCCI) er et todimensionelt fjernsynsindeks, der foreslås til at udlede afgrødens kvælstofstatus. CCCI bruger reflektanser i nær-infrarødt (NIR) og rødt spektralt område for at tage højde for sæsonmæssige ændringer i løvdækkets tæthed, mens reflektanser i NIR og fjern-rødt bruges til at opdage relative ændringer i løvdets chlorophyll, som er en surrogat for kvælstofindhold.

17. MCARI – Modified Chlorophyll Absorption Ratio Index er følsom over for bladets chlorophyllkoncentration og jordreflektans. Generelt indikerer høje MCARI-værdier lavt bladchlorophyllindhold. MCARI har svagheder i at forudsige lave chlorophyllkoncentrationer, især fordi jordens signal begrænser dens funktionalitet.

18. TCARI – Transformed Chlorophyll Absorption Reflectance Index er et af flere CARI-indeks, der angiver den relative mængde af chlorophyll. Den påvirkes af den underliggende jordreflektans, især i vegetation med lav LAI.

19. MCARI/OSAVI og TCARI/OSAVI er de integrerede former af CARI for at opnå bedre linearitet med chlorophyllindhold og modstandsdygtighed over for bladarealindeks (LAI). Forbedringen sker, fordi rød- og NIR-reflektanser blev erstattet af grøn, rød og rød- kant reflektanser. Kombinationerne af indeks kan bruges til estimering af løvdets chlorophyllindhold.